Forskning

Nogle gange er de bedste idéer de mest indlysende. For eksempel måler vores Lumina Spark-spørgeskema introversion og ekstroversion separat. Du vil måske blive overrasket over at erfare, at de fleste andre værktøjer ikke gør det.

Hos Lumina Learning ser vi værdien i at måle begge ender af en skala lige positivt, så vi undgår risikoen for det evalueringsbias, som er fremherskende i mange værktøjer.

Udviklingen af Lumina Learning

1.
Græsk oprindelse

Grækerne skabte teorien om humør, som inddelte mennesker i fire kategorier - flegmatikere, melankolikere, sanguiner og kolerikere. Dette kan ses som en moderne personlighedsteori fra sin tid, der var baseret på det, grækerne vidste om kroppen snarere end om sindet.

Set i bakspejlet viste Eysenck, at grækerne havde haft held til at identificere to faktorer, som siden er blevet empirisk verificeret i Big5. Lumina Spark kalder disse faktorer for indadvendthed/udadvendthed og risikoreaktorer/belønningsreaktorer.

2.
Anerkendelse til Jung

Jungs (1921) personlighedsteori var en væsentlig forbedring af humørteorien og har i mange årtier tjent organisationer godt som en praktisk model til at øge selvbevidstheden. Ligesom grækerne identificerede Jung introversion og ekstraversion og to yderligere faktorer, som han kaldte følen/tænkning og intuition/sansning.

Hans arbejde var imidlertid baseret på casestudier og anekdotiske observationer snarere end på statistiske analyser. Det er en stor anerkendelse af Jungs indsigt, at hans teori allerede i 1921 korrekt identificerede det, der senere blev valideret som tre af Big5-faktorerne. Lumina Spark har kaldt disse for Indadvendt/Udadvendt, Socialt orienteret/Resultatorienteret og Ideórienteret/Fornuftsorienteret.

3.
Oprindelsen af Big5

I 1936 skabte Allport og Odbert en kilde med over 4.500 ord i et forsøg på at finde de centrale ingredienser i personlighed. I 1940'erne fortsatte Raymond Cattell i samme spor og konkluderede, at 16 faktorer definerede personligheden. Fiske (1949) tilbageviste og fandt senere fejl i Cattells analyse. Fiske konkluderede, at fem faktorer kunne redegøre for variationer i den menneskelige personlighed, selv om Eysenck gik ind for tre faktorer, og Ashton gik ind for seks faktorer.

Ikke desto mindre var det først i 1950'erne, da Tupes og Christal videreførte dette arbejde, at den første version af Big5-modellen officielt blev født. Deres arbejde blev gentaget af Norman i 1963, og Big5-modellen begyndte sin langsomme march mod at blive den mest accepterede taksonomi for akademikere, der forsker i personlighed.

4.
De golde år

1960'erne og 1970'erne var ikke nogen god periode for personlighedsforskning, da behavioristerne og andre akademikere afviste personlighedsteorien (se Mischels angreb på trækteorien i 1968). I erhvervslivet havde Mischels forbehold imidlertid kun ringe indflydelse, og practitioners fortsatte, ofte ved hjælp af den populære jungianske tilgang. Erhvervslivet har altid været mere optaget af "hvad der virker" end af at følge den bedste akademiske tilgang!
Myers og Briggs tog Jungs trefaktormodel og tilføjede en ekstra faktor for at dække fire af de fem B5 faktorer. Separat fandt både Digman og DeYoung to faktorer, som forenklede Big5 til to områder. Mere kontroversielt er det, at Musek sammenfattede alle fem faktorer til én generel personlighedsfaktor. Den akademisk interessante "Big One" har kun fundet ringe praktisk anvendelse. Al denne forskning tyder på, at den akademiske strøm er vendt tilbage til fordel for personlighedsforskningen, hvilket har vendt Mischels bekymringer fra de golde 1960'ere.

5.
Udviklingen af Lumina Spark

I 1980'erne og 1990'erne blev Big5 den foretrukne teori blandt akademikerne, med Costa og McCraes model som førende inden for området (1992). Costa og McCrae har sat den gyldne standard for akademisk forskning, der anvender Big5. Lumina Spark er designet med henblik på at integrere bedste praksis, der er identificeret i en række Big5- og Jungianske modeller, med henblik på anvendelse i rekruttering og udvikling i organisationer.
Lumina Spark har især tilstræbt at bevare de fordele, der er fastlagt i den jungianske tilgang, ved at værdsætte begge ender af hver polaritet på lige fod uden at ty til typisering ("smid ikke barnet ud med badevandet"). Lumina Spark er blevet udviklet på grundlag af empirisk Big5-analyser, men giver alligevel en nyttig jungiansk linse, hvormed du kan give mening til din personlighed. I 2009 blev Lumina Spark-modellen indlejret i den revolutionerende Lumina Learning cloud-baserede platform, hvilket gør innovative digitale løsninger tilgængelige for kunder over hele verden.

Tving ikke valget

En unik egenskab ved Lumina Spark-spørgeskemaet er, at det måler begge ender af hver modsætning separat. I kontrast hertil stiller de fleste Jungianske instrumenter spørgsmål som "Foretrækker du at gå til fest eller at blive hjemme og læse en bog?" Dette "tvungne valg" betyder, at den lærende skal erklære sig selv som enten ekstrovert (en festdeltager) eller introvert (en boglæser). Dette tvungne valg er i virkeligheden et falsk valg.
Med Lumina Spark er deltageren ikke nødsaget til at træffe falske valg. Hvert side af polariteten vurderes ved hjælp af et separat spørgsmål. Deltageren kan således vælge at erklære, at de kan lide at gå til fester, og at de kan lide at blive hjemme og læse bøger (eller ingen af delene). Dette sker ved hjælp af en fempunkts Likert-skala for at give deltageren flere svarmuligheder, så de kan give et præcist udtryk for deres synspunkter.

Hele din personlighed, hele tiden

Når man arbejder i organisationer for at hjælpe folk med at udvikle sig, er der meget forskning, der viser, at det er til stor gavn at kunne udvikle og integrere begge ender af en polaritet. Lumina Learning hjælper f.eks. individet med at se, hvordan de kan kombinere deres sociale færdigheder med deres vilje til at opnå resultater.
Ved at måle 3 personaer (Underliggende, Hverdags- og Overbelastet) skaber Lumina Learning ét portræt af din personlighed, som viser hele din personlighed, hvilket fjerner behovet for yderligere tests og modeller.

I stedet for at måle den ene ende af polariteten i hverdagstilstand og den modsatte ende i overbelastet tilstand (en del af din personlighed, en del af tiden), måler Lumina Learning alle tre personaer i begge ender af polariteten - hele din personlighed, hele tiden.

Se vores globale netværk

Lumina Learning har et stærkt globalt netværk af erfarne eksperter og konsulenter, der opererer I mere end 40 Lande over hele verdenen.

Sammenligning af jungianske, Big5- og Lumina-faktorer

Jungiansk / 4 foranstaltninger Big 5/ 5 målinger Lumina Spark / 10 målinger
Introvert ELLER Ekstravert / I eller E Ekstraversion / E+ til E- Ekstraversion E+ / Introversion E-
Følen ELLER Tænkning / F eller T Imødekommenhed / A+ til A- Socialt orienteret A+ / Resultatorienteret A-
Intuition ELLER sansning / N eller S Åben for oplevelse / O + til O- Idéorienteret O+ / Fornuftsorienteret O-
Judging ELLER Perceiving / J eller P Samvittighedsfuld / C+ til C- Drevet af disciplin C+ / Drevet af Inspiration C-
Typisk ikke målt Neuroticisme / N+ til N- Risikoreaktor N+ / Belønningsreaktor N-

Jungiansk vs. Lumina Spark Antagelser

Den venstre kolonne viser de jungianske antagelser, der har været anvendt i flere årtier. De modsatrettede Big5- og Lumina Spark-antagelser er skitseret i den højre kolonne.
Jungiansk antagelse Lumina Spark / Big5 Seneste empiriske forskning
I alt fire faktorer kan bruges til at definere personlighed. Disse fire faktorer er "bimodale", idet en person skal befinde sig i den ene ende af polariteten, dvs. en person skal enten være indadvendt eller udadvendt (og kan ikke være begge dele). Der skal i alt fem faktorer til for at definere personlighed (ikke fire). Disse fem faktorer er ikke "bimodale", men danner i stedet en "normal" fordeling. Desuden tyder mere moderne forskning som Tetts "træk-baseret aktivteringsteori" på, at en person kan have forskellige træk i forskellige sammenhænge og modbevise den alt for enkle typebestemmelse. Lumina Spark antager, at en person kan være både indadvendt og udadvendt i forskellige situationer.
Hver af de fire faktorer har to polariteter.

En person tildeles en af polariteterne på tværs af hver af de fire faktorer. For nogle personer er denne tildeling klar og tydeligt, og de har en stærk tilknytning til én polaritet. For nogle personer kan deres score imidlertid ligge tættere på midtpunktet, og aflæsningen af deres type er mindre klar.

Ikke desto mindre kan hver enkelt person efter denne tildeling placeres i en celle i en 4 x 4-matrix med 16 personlighedstyper.		 Inden for hver af de fem faktorer er der underfaktorer, som Lumina Learning betegner som "kvaliteter". Individer kan score hvor som helst på et kontinuum, og begrebet "type" som beskrevet af Jung er ganske enkelt ikke empirisk forsvarligt.

Hvis man foretager en vilkårlig typeopdeling på midten af en normalfordelt faktor, har det den utilsigtede konsekvens, at det skader pålideligheden af de 16 typer i test/gen-test. Kort sagt er det psykometrisk set ikke attraktivt for en person at besvare blot ét spørgsmål anderledes i et spørgeskema og derefter blive tildelt en anden type.
Af de fire funktioner - sansning, intuition, tænkning og følen - bestemmes den "dominerende" funktion ikke af den højeste score af de fire, men i stedet af en beregning baseret på den ekstra vurdering- og opfattelsesfaktor.

Desuden bestemmer vurderings og opfattelsesfaktoren rækkefølgen af en persons otte jungianske holdningsfunktioner (men denne rækkefølge har kun ringe empirisk støtte).		 For at bestemme den relative intensitet af de fem faktorer er det ikke nødvendigt at foretage en beregning på baggrund af vurderings- og opfattelsesscorerne. I stedet foreslår en enklere tilgang, at graden af præference, som en person har for en faktor, bestemmes af styrken af deres score for denne faktor.

I stedet for at foretage uunderbyggede antagelser om rækkefølgen af brugen af forskellige kvaliteter, måles intensiteten af hver enkelt Lumina Spark-kvalitet i hver af de tre personaer direkte og normeres uden behov for komplekse antagelser.
I andre personligheds testværktøjer er der generelt et binært valg mellem de forskellige aspekter. Det, jeg elsker ved Lumina Learning, er, at det fortæller om personens dualitet. Det er meget let at bruge, det er meget let at forstå, og det giver alle i organisationen et fælles sprog. Det er et så stærkt værktøj, fordi man kan skabe forbindelse og kommunikere mere effektivt som følge af selve værktøjet.

Ted Huang

Produktstrateg, Moody's Analytics